Biler Fra USA



Koncept

Jeg hjælper danskere med at importere biler fra USA. Jeg har stor erfaring i køb af både nyere biler og veteranbiler i USA. Jeg kan tage ”bestilling” på en given bil og assistere i hele processen med at finde den rigtige bil (i tæt dialog med kunden) og arrangere shipping med dansk speditørfirma. Derved slipper kunden for usikkerheden ved, at ingen ekspert har set bilen "live", bøvlet med at kommunikere med sælger, arrangere transport, overføre udenlandsk valuta etc. Jeg kan også tage ud at se på en bil, kunden selv har fundet på Internettet f.eks. ebay, for at undersøge bilens stand. Alle biler jeg ser, bliver dokumenteret med mange billeder i høj opløsning.

Jeg handler både med forhandlere og private, og jeg har et stort netværk i autobranchen. Det meste kan derfor findes, ofte til meget konkurrencedygtige priser.

Min vigtigste opgave er altid at møde kundens forventninger. Når en kunde modtager en bil jeg har hjulpet med at finde, er det mit mål at bilen er præcis som forventet. Det er derfor meget vigtigt for mig at fortælle om alle små detaljer, og evt. minusser ved en given bil.

Jeg kommer i forvejen til mange bilshows, swap meets og bilklub træf, hvor jeg ofte finder gode tilbud på biler. Arbejdet med at hjælpe danskere med at købe bil i USA er derfor et naturligt valg for mig.

Ud over biler, har jeg også stor interesse for motorcykler, så hvis en kunde er på jagt efter en Harley, Indian, eller noget helt tredje, kan jeg også assistere med det.




Hvem





Biler Fra USA er startet af Mathias Nielsen. Jeg er vokset op i Århus, og uddannet maskiningeniør fra Ingeniør Højskolen i Århus. Min største interesse har altid været biler, og jeg er vel det man kan kalde en rigtig ”bil-nørd”. Jeg har siden 2004 været bosat i USA og bor i dag i San Francisco området, i California. Jeg tog til USA for at arbejde som ingeniør i Autobranchen, og jeg begyndte hurtigt at handle med biler og motorcykler ved siden af mit faste arbejde. Jeg kender det amerikanske bilmarked indgående, og har efterhånden opbygget et solidt netværk i branchen. Jeg ved derfor, hvordan man finder den rigtige bil til den rigtige pris, samtidig med at jeg er opmærksom på faldgruber.

Udover Biler Fra USA driver jeg firmaet Scandinavian Tradeco., som arbejder med import/eksport til og fra det amerikanske marked.




Kontakt

Hvis du er på udkig efter en bestemt bil eller bare nysgerrig efter mere information, så ring eller e-mail, så vi kan få gang i en uforpligtende dialog, om hvordan jeg evt. kan assistere dig.

Biler Fra USA / Mathias Nielsen
81 Elder Ln.
Pacifica, CA 94044
USA
+1 404-403-7186
mn@scandinaviantradeco.com



Biler Fra USA
©2009